Lad din emballage stå på vores lagerhotel
Med et lagerhotel til emballage lader du størstedelen af din virksomheds emballage blive opbevaret på vores lagerhotel. Som kunde hos os, fragter vi emballagen løbende til dig efter behov. Dette er en del af den service, vi yder, når du køber emballage hos KD Emballage og bliver fast kunde hos os.
Dette er i modsætning til at opretholde dit eget emballagelager, hvor faste omkostninger som leje, opvarmning, lønomkostninger og sikkerhedsforanstaltninger kan være betydelige, uanset hvor meget eller hvor lidt lagerplads du faktisk benytter. Ved at lade os styre din emballage på vores lagerhotel, reducerer vi omkostningerne og kravene til lagerplads hos dig.
Ved at din lagerløsning bliver så fleksibel, får du en række økonomiske og praktiske fordele.
Optimer logistikken med et lagerhotel til emballage
Når du som emballagekunde benytter vores lagerhotel til opbevaring af din emballage, optimerer du i virkeligheden et led i logistikkæden. Din virksomhed får adgang til professionel emballage opbevaring og -håndtering, der sikrer, at din emballage altid er tilgængelig og klar til brug med kort varsel, uanset mængden.
Helt lavpraktisk forecaster vi dit emballageforbrug, og sikrer at du altid har den rigtige mængde emballage ved hånden. Har din virksomhed meget svingende behov, er det også muligt at integrere jeres ERP software med vores API, sådan at lagerstyringen af din virksomheds emballage automatiseres. Vores erfaring er, at det reducerer antallet af fragtgange, fordi vores lagerstyring giver et langt bedre overblik over hvornår, samt hvor meget emballage der skal fragtes til din virksomhed. Det sparer både lagerplads og reducerer CO2 udledningen.
Vores lagerhotel er en del af den samlede løsning, som omfatter alt fra rådgivning til skræddersyede emballageløsninger, som vi tilbyder vores faste kunder. Vælger du KD Emballage, er vi ikke blot din leverandør, men også din samarbejdspartner, der arbejder for at optimere din logistik og effektivitet.
Vores mål er at tilbyde "Brancheførende Kundedrift" - den bedste handel og emballageløsning for din virksomhed, baseret på vores omfattende erfaring, faglighed og helhedsforståelse
Sikker og rettidig levering af emballage fra lagerhotel
Mere end halvdelen af vores kunder er lager- og logistikchefer. Derfor ved vi, at rettidig og sikker levering af emballagen er helt central. Vi kender deres hverdag. Vi ved, at et lager står stille, hvis man løber tør for emballage.
Derfor har vi indrettet vores virksomhed, så vores kunder kan drive deres forretning uden bekymring omkring emballagen og leveringen heraf. Vi forecaster forbruget op til alle højsæsoner, så vi er rigtig lagerført. Vi op- og nedjusterer løbende vores lagre efter forecast og udvikling i forbrug. Vi sætter gang i produktion rettidigt med respekt for producenternes leveringstider og travlhed. Ikke mindst indgår vi en helt fast leveringsaftale, så vores kunder ved, hvornår vi leverer. Og så står vi naturligvis altid klar til en hurtig levering, hvis det brænder på.
Modtag vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få en e-mail om vores seneste tiltag, emballage nyheder og gode råd. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsservice.