KD Emballage – din FSC®-certificeret leverandør

Som EMBALLAGE GUIDER er det vigtigt for os, at vi tager ansvar for miljøet. Vi er derfor meget stolte over, at vi i 2020 har opnået en FSC-certificering. FSC er et globalt anerkendt mærke og for os betyder certificeringen, at alt pap der anvendes i vores emballage, er dokumenteret bæredygtigt.  

Som FSC-certificeret virksomhed, har vi en unik licenskode. KD Emballages FSC-Licens kode er FSC-C158304. Denne kode giver dig altid mulighed for at tjekke, om emballagen er FSC-certificeret,  hvilken virksomhed der har produceret produktet og om FSC-certificeringen stadig er gældende.

10 gode grunde til at vælge FSC-certificeret emballage

FSC står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og også at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig løn og sikkerhedsudstyr.

Vi har samlet 10 gode grunde til, at du skal vælge FSC-certificeret emballage:

  1. FSC sikrer omfattende omtanke for natur, dyr og mennesker i skove.
     
  2. FSC-mærket er en sikkerhed for, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan reproducere.
     
  3. Dele af FSC-certificerede skove fredes helt, og områder med truede dyr og planter beskyttes.
     
  4. Oprindelige folkeslag som indianere og samer sikres deres ret til at bruge skoven, som de altid har gjort. Fx vil hellige områder og jagtarealer friholdes for fældning.
     
  5. Skovarbejdere skal have den rette uddannelse, ordentligt sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.
     
  6. I lande og områder, hvor det er relevant, får lokalbefolkningen glæde af indtægterne fra skoven, og der bruges så vidt muligt lokal arbejdskraft.
     
  7. Alt træ eller papir i et FSC-certificeret produkt kommer fra bæredygtigt drevne skove og/eller andre ansvarlige ressourcer, og alle led i leverandørkæden skal have en FSC-certificering.
     
  8. FSC-certificeret skovdrift betyder, at træ fældes lovligt.
     
  9. Alle typer skov kan FSC-certificeres lige fra nordiske nåleskove til tropiske regnskove – også plantager.
     
  10. FSC-mærket findes på alle typer produkter, som er lavet af træfibre, f.eks. tøj, gulve, terrasser, papir, grillkul, isolering, møbler, interiør, smykker og emballager.

Du kan læse mere om FSC på fsc.org.

Vores FSC-certificeret sortiment

Alle vores papkasser er fremstillet af FSC-certificeret træ. Alle standardkasser udskiftes og mærkes løbende, så hele vores sortiment får påtrykt FSC-mærket.

Som kunde hos KD Emballage har du altid mulighed for at vælge miljøvenlige løsninger. Vi tilbyder, hjælper og rådgiver dig med at forstå emballagens indvirkning på miljøet, således du også overfor dine kunder og din ledelse kan beskrive, hvorfor og hvordan din emballageløsning er bæredygtig.

Vi bruger vores faglighed til emballageoptimering. Valget af emballage skal tilpasses dig og dine produkter, således at vi i fællesskab skaber målrette og miljøvenlige emballageløsninger.

Miljøvenlig emballage

KD Emballage – din FSC®-certificeret leverandør

Modtag vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få en e-mail om vores seneste tiltag, emballage nyheder og gode råd. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsservice.