Kontakt

Hvorfor beregne CO₂ aftryk på emballage?

Formål med beregningen af CO₂ aftryk

Med det stigende fokus på CO₂ og effekten på klimaet, ønsker vi at give vores kunder mulighed for at tage stilling til miljøbelastningen af den pap- og plastemballage, som de benytter.

 

Vi har derfor udarbejdet en CO₂ beregner, som giver et godt indblik i, hvordan klimaaftrykket af emballageforbruget fordeler sig. Med vores CO₂-beregner får du svar på, hvor meget CO₂ din emballageløsning udleder. Når vi har resultatet, kan vi sammen gennemgå, hvordan du helt konkret og løbende kan nedbringe din virksomheds CO₂-aftryk. Resultatet kan også bruges i virksomhedens samlede CO₂-regnskab. Produkter i vores sortiment som kan beregnes, er mærket med et synligt beregner-ikon.

 

      Sådan ser beregner ikonet ud

Hvorfor beregne
klimaaftrykket af
emballage?

Med CSRD standarden er det for de 2300 største virksomheder i Danmark et krav om, at de kan dokumentere klimaaftrykket fra bl.a. brugen af emballage. Vores CO₂ beregner er i denne sammenhæng en vigtig brik i puslespillet, når deres Scope 3 udledninger skal beregnes.

Men for mindre virksomheder er der også fordele i at beregne deres CO₂ belastning.

Ved at give dig og din virksomhed indblik i, hvilke dele af emballagens produktion og transport som udleder mest CO₂, får I mulighed for at påvirke udledningen ved de valg, I træffer. Vælger I at kommunikere disse dokumenterede initiativer videre til kunderne, kan det give en konkurrencefordel. Men det giver jer også mulighed for at tage ansvar for klimaaftrykket, som en del af samfundet, og I imødegår fremtidens krav til, at alle skal kunne dokumentere påvirkningen af klimaet.

KDE

Hvordan beregner man CO₂ belastning af emballage?

Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes én regnemodel, som giver et fyldestgørende svar. Beregningen omfatter
et stort antal faktorer, som alle sammen påvirker slutresultatet.

 

Som leverandør af emballage har vi samarbejdet med Worldperfect, som er klimaspecialister, for at udarbejde en
regnemodel, som leverer solide og troværdige resultater. Vi anbefaler at bruge samme regnemodel over tid, da det derved skaber sikkerhed i tallenes udvikling.

De vigtigste faktorer for udledningen af CO₂ fra papemballagen har vi identificeret som

Scope 1 Dette refererer til de direkte emissioner fra vores aktiviteter, som f.eks. udledninger fra vores egne køretøjer. Transporten af emballagen til dig har indflydelse på størrelsen af CO₂-aftrykket, og påvirkes af bla. leveringsfrekvens og hvor fyldt lastbilen er.

Scope 2 Dette omhandler de indirekte emissioner fra den energi, KD Emballage forbruger. Det inkluderer energien fra strøm og varme, der bruges i vores kontorlokaler og på vores lager.

Scope 3 Dette repræsenterer de indirekte emissioner fra hele vores forsyningskæde, som vi ikke direkte ejer eller styrer. Det inkluderer faktorer som typen af materiale emballagen er fremstillet af (genbrugt vs. nyt), emissioner relateret til produktionen, samt transporten af materialer til KD Emballages lager. Transportafstanden, hvad enten det er fra Polen eller Danmark, har stor indvirkning. Emissionerne ændres for hver kilometer en lastbil rejser.

Der er ikke tale om en livscyklusanalyse, da der også vil være udledninger i forbindelse med bortskaffelse og genbrug af emballagen, men vores CO₂ beregner giver mulighed for, at I som virksomhed kan træffe valg, som dokumentérbart vil reducere klimaaftrykket for jeres brug af emballage.

Læs mere om vores CO₂-beregner

Sådan reducerer du virksomhedens klimaaftryk

Helt lavpraktisk giver vores CO₂-beregner dig mulighed for at træffe valg, der kan påvirke klimaaftrykket fra emballagen.

01

Du kan vælge pap, som er hjemtaget fra lande tæt på Danmark

02

Du kan vælge pap af materialer, som har lavere klimaaftryk

03

Du kan vælge en leveringsfrekvens, så transportkapaciteten udnyttes maksimalt

Hvordan kan jeg lave csrd klimarapportering?

Når du er kunde hos os, tilbyder vi klimaberegneren som en del af vores service til din virksomhed.
For både store virksomheder og smv’er kan beregnerens resultater give store besparelser I tid og indsats:

Modtag vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få en e-mail om vores seneste tiltag, emballage nyheder og gode råd. Sendes 1-2 gange pr. måned. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsservice.