KD Emballage opdaterer vores ERP system, og holder derfor lukket for ekspedition af ordrer fredag den 26.04. Samtidig skal vi informere om ferielukkedag fredag den 10.05.

Beregn dit CO2-aftryk

Vores CO2-beregner giver dig svar på, hvor meget CO2 din emballageløsning udleder. Du kan bruge resultatet i virksomhedens samlede CO2-regnskab - eller til at se, hvordan I løbende kan nedbringe virksomhedens CO2-aftryk.

Hvor meget CO2 udleder din emballageløsning?

Når vi kigger på en virksomheds samlede CO2-aftryk, spiller emballage ofte en rolle. Det kan vi ikke komme udenom. Men vidste du, at emballageområdet faktisk er et sted, hvor mange virksomheder let kan nedbringe udledningen af CO2? Det kan være ved i højere grad at prioritere genbrugsmaterialer eller ved at spare transport ved at vælge færre og større leverancer? Der er mange håndtag at skrue på.

Med vores CO2-beregner får du svar på, hvor meget CO2 din emballageløsning udleder. Når vi har resultatet, kan vi sammen gennemgå, hvordan du helt konkret og løbende kan nedbringe din virksomheds CO2-aftryk. Resultatet kan også bruges i virksomhedens samlede CO2-regnskab.

Fordele ved CO2-beregneren

 

Dokumentér dit CO2-aftryk

Ved at bruge CO2-beregneren kan du få overblik og dokumentere virksomhedens CO2-udledning på emballage. Beregningerne kan bruges som dokumentation i din samlede årsrapport for opgørelse af klimaregnskab.  Læs mere om CRSD beregning her

 

Få forslag til CO2-besparelser

Med CO2-beregneren kan vi identificere og beregne klimaeffekten af forskellige tiltag, der kan bidrage til at reducere din emballages CO2-udledning. Vil det eksempelvis give mening at ændre transporten eller materialevalget?

 

En nem vej til en grønnere virksomhed

Din emballageløsning er et nemt sted at starte, hvis du gerne vil skabe en grønnere virksomhed. For de fleste er det i hvert fald lettere at ændre emballagen - end at ændre produkterne. Så hvad venter du på?

Sådan fungerer beregneren

Hos KD Emballage har vi udviklet En Grøn Forretningsplan, hvor vi bla. har udviklet en CO2-beregner i samarbejde i samarbejde med et eksternt og uvildigt konsulentbureau. Beregneren fungerer som en stor regnemaskine, der tager højde for en masse forskellige faktorer, der alle har indflydelse på jeres emballages CO2-aftryk.

Når analyserer dit emballagekøb hos KD Emballage, kan vi samtidig beregne dit CO2 aftryk. 

Formålet med at udvikle CO2-beregneren er altså at hjælpe virksomheder med at forstå deres CO2-aftryk. Dernæst er det op til kunden selv, om de ønsker at reducere udledningen eller ej. 

Alle kunder hos KD Emballage kan gøre brug af beregneren - ingen er for store eller små. Det eneste krav er, at dine produkter er indkøbt hos KD Emballage, og bærer Beregner-ikonet. Det betyder nemlig, at vi kan tilbyde CO2-beregning på det præcise produkt.

SCOPE 1, 2 OG 3

Vores CO2-beregner tæller både direkte og indirekte udledninger med, herunder energiforbrug, transport m.m. - også kaldet scope 1, 2 og 3. 

Scope 1 er de direkte udledninger fra eksempelvis vores egne køretøjer. Jo flere leverancer, vi skal aflevere - desto større bliver CO2-aftrykket.

Scope 2 er de indirekte udledninger fra den energi som KD Emballage bruger, dvs. strøm og varme på kontoret og lageret. 

Scope 3 dækker over alle øvrige indirekte udledninger fra vores værdikæde, som vi ikke selv ejer eller kontrollerer. Her kigger vi eksempelvis på om emballagen er lavet af genanvendt eller nyt materiale, udledning i forbindelse med produktion, samt hjemtagelsestransport til lageret hos KD Emballage. Her er der forskel på om vores materialer skal fragtes fra Polen eller Danmark. Når en lastbil kører en kilometer, påvirker den emissionsværdien. 

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet svarerne på de spørgsmål, vi oftest får til vores CO2-beregner. Mangler du svar, er du velkommen til at kontakte os nederst på siden.


Kan jeg bruge CO2-beregningerne i min CO2-årsrapport? 

Ja, beregningerne kan bruges som dokumentation i din samlede årsrapport for opgørelse af klimaregnskab. Vores beregning bygger på kilder, som du kan finde her.  

Hvordan kan I hjælpe mig med at reducere min CO2-udledning på emballage?

At nedbringe CO2-udledningen på din emballage er et nemt sted at starte, hvis du som virksomhed gerne vil være mere miljøbevidst. Takker du ja til at få udregnet dit CO2-forbrug, kan vi udpege de steder i forsyningskæden, hvor du kan optimere og reducere din udledning. 

Det kunne eksempelvis være dit materialevalg, hvilket land det kommer fra, hvordan det opbevares og hvor mange leveringer det bliver delt ud på. 

Hvordan fungerer CO2-beregneren? 

CO2-beregneren er en stor regnemaskine, hvor hver varegruppe kan tastes ind. Ud fra relevante parametre giver det dig et tal på, hvor meget CO2 din emballageløsning udleder. 

Vores CO2-beregner kan giver dig en bedre forståelse af, hvilke faktorer der har indflydelse på dit CO2-aftryk, og hvor du kan gøre indsatser for at reducere det.

Skal jeg absolut lytte til jeres råd og anbefalinger?

Nej. Vi ønsker ikke at afgrænse jeres valg af emballageløsning. Emballage er ikke kun et spørgsmål om bæredygtighed - det er i den grad også et spørgsmål om beskyttelse af varer, praktik og økonomi. 

Vi opstiller blot mulighederne, så du på et oplyst grundlag selv kan bestemme.

Hvem kan bruge CO2-beregneren?

Alle kunder hos KD Emballage kan gøre brug af beregneren - ingen er for store eller små. Det eneste krav er, at dine produkter har Beregner-ikonet. Det betyder nemlig, at vi kan tilbyde CO2-beregning på det præcise produkt. 

Kan jeg stole på at udregningerne er verificerede? 

Ja, vi har virkeligt gjort os umage for at tilbyde en beregning, der læner sig mest muligt op af virkeligheden. Det vil aldrig være muligt at ramme 100% korrekt - for tænk nu, hvis en lastbil kører forkert eller nogen glemmer at slukke lyset på lageret. Så rammer vores udregninger ikke spot on. 

Men vi har brugt 1,5 år på at validere vores kilder i samarbejde med Worldperfect, et eksternt og uvildigt konsulentbureau.

Læs mere om vores kilder her.

Kan du få målt et andet CO2-aftryk et andet sted? 

Ja, der findes ingen officielle tal på, hvordan man måler CO2-aftryk på emballage. Derfor vil du godt kunne finde andre regnemodeller, der giver andre resultater. 

Det smarteste er at holde sig til samme beregner år efter år, så resultatet kan bruges til sammenligning. Det er den relative udvikling, som er vigtigst. 

Hvilke planer har I for fremtidige opdateringer og forbedringer af CO2-beregneren?

Der kommer løbende opdateringer af beregneren, eftersom vi hele tiden bliver klogere. Hver gang vi får ny, valide tal fra branchen, så opdaterer vi. 

Hvordan beregner jeg mit CO2-aftryk? 

Som kunde hos KD Emballage kan du altid kontakte din faste kontaktperson, der kan hjælpe dig med at få beregnet dit CO2-aftryk. 

Når du har fået beregningerne, er det op til dig, om du vil spare CO2, spare penge eller begge dele. 

Læs mere

Lad os kontakte dig